søndag, januar 10, 2010

Julen varer lidt længere i Grønland

Faktisk varer den helt til Hellig Tre Kongers Dag, den 6. januar. Julepynten hænger både i private hjem og gadebilledet frem til denne dato. Og så er der tradition for at klæde sig ud og slå med køller. Uden pis.

NUUK: Vil de slå mig med køllerne? Det spørgsmål melder sig, da jeg om aftenen står ved juletræet i Down Town Nuuk.

Et par meter væk fra juletræet løber en gruppe unge rundt med køller eller stave og slå efter hinanden. Kampen med køllerne er hverken et opgør mellem bander eller grove drengestreger. Om aftenen efter Hellig Tre Kongers Dag – den 6. januar – er der nemlig tradition for, at man klæder sig ud. Og hvis man ikke bliver genkendt, må man gerne slå dem som ikke har klædt sig ud med køller eller stave.

- En glimrende motivation for at klæde sig, bemærker en af mine gode kammerater i Danmark, da jeg fortæller ham om traditionen.


Juletræet lyser op i mørket, ligesom de orange julestjerner i vinduerne i Blok P. De kølleslående unge opretholder tydeligvis kun en del af traditionen. Ingen af dem er nemlig klædt ud.

Metatut, maskerade
Julen varer lidt længere her i Grønland. Helt præcist til Hellig Tre Kongers Dag. Dagen er en helligdag og markerer, at julestjerner, gran og anden julepynt bliver pillet ned og gemt væk til næste jul.

Traditionen med at klæde sig ud og slå med køller kaldes ”metatut”. På dansk kan det oversættes til noget i retning af maskerade. Traditionen stammer fra Nordgrønland og begyndte i sin tid med, at man smurte ansigtet ind i sod fra skorstensovnene.

Hvorfor man klæder sig ud vides ikke. Eftersigende har det noget at gøre med fjeldgængerne.

Frit lejde
Som jeg tidligere har beskrevet på denne blog, er fjeldgængere et folkefærd som har vendt ryggen til livet i de beboede områder og lever isoleret i fjeldene. Tidligere var Hellig Tre Kongers Dag et slags frit lejde for fjeldgængerne. Den dag kunne de søge ind til byerne eller bygderne og få et måltid mad og en skarp til halsen. Uden at give deres identitet til kende.

Om den del af traditionen stadig bliver opretholdt ved jeg ikke. Men det kan forklare, hvorfor man klæder sig ud til ukendelighed den 6. januar.

Dog hovedsagligt i Nordgrønland. Modsat de kølleslående unge i Down Town Nuuk er der mange udklædte i Ilulissat/Jacobshavn, der ligger på vestkysten omkring 550 kilometer nordpå. Her fortæller en grinende kvinde i et indslag på KNR's tv-kanal, at en af de udklædte metatutter forfulgte hende og hendes familie kravlende på alle fire. Og endda bankede på deres hoveddør, efter at de var kommet hjem.

Umiddelbart lyder det lidt skræmmende i mine ører.

Tilbage til Nuuk
Siden sidst jeg skrev her på bloggen har jeg været på juleferie i Danmark. Det var rart at få Nuuk lidt på afstand. Set med danske øjne er byen meget lille. Der er ingen veje imellem byerne. Og når isen breder sig over fjordene, bliver bådene hevet op på land. Så bortset fra erhvervssejlads er fly den eneste transportmulighed ud af byen. Det kan godt gøre oplevelsen lidt klaustrofobisk.


Men efter 14 dage i Danmark med min kæreste Rikke, venner, familie og masser af julemad, som resulterede i 2½ kg ekstra på badevægten, savnede jeg faktisk Grønland. For der er masser af ting, som jeg hverken har oplevet eller forstået endnu.


Mit job hos Grønlands Radioavis er en helt naturlig indgang til disse ting. Her er jeg placeret i et knudepunkt for, hvad der sker her til lands. Og alt mit arbejde foregår i samarbejde med en grønlandsk kollega. For radioavisen udkommer både på grønlandsk og dansk.

Udover at det giver mig muligheden for at forstå, hvad der sker – for eksempel når unge mennesker render rundt og slår på hinanden med køller den 6. januar – kommer jeg også lidt mere ind under huden på de lokale grønlændere. Det kan ikke undgås, når vi til dagligt arbejder parvis på redaktionen.

En anden ting jeg havde glædet mig til skuffede dog i første omgang: Skiliften kørte slet ikke, da jeg landede i Nuuk Lufthavn. Mens vi havde snestorm imellem jul og nytår i Danmark, havde der været tøvejr her i byen. Æv.


Men, men: Det seneste døgn har vejrguderne dog rettet op på det. Så nu vil jeg smutte ud på skibakken. Hej så længe :-)


1 kommentar:

  1. Hej Jannik

    Tak for din fortælling.
    Ja, goderne er ofte uretfærdigt eller blot upraktisk fordelt.
    Vi har nu vadet rundt i en halv meter sne en uges tid, og vejrprofeterne lover, at det ikke bliver anderledes så langt deres øje rækker. Til gengæld har vi ingen kælke- eller skibakker!

    Her slår visse personer med køller hele året!

    Kh. Helge - og helt sikker også Hanne.

    SvarSlet