lørdag, januar 23, 2010

Et fotoalbum: På rundtur i Nuuk

Fra liebhaverkvarteret med udsigt til Malenebugten til de tætbeboede betonblokke i bymidten. Tag med på en lille rundtur i Nuuks tre bydele: Qinngorput, Nuussuaq og Nuuk.

Qinngorput


Qinngorput er Nuuks nyeste bydel. Området er lidt fint – et slags liebhaverkvarter. Alting er meget nyt og i god stand. Boligpriserne kan sagtens måle sig med københavnske priser. Qinngorput er Nuuks svar på Frederiksberg eller Hellerup.

Alle bygninger vender fronten ud mod Malenebugten. Billedet ovenfor er taget med ryggen til husene og viser udsigten. Den gør nok heller ikke prisen på lejlighederne billigere :-)


Min svigerindes mor Elisa bor i Qinngorput. Du kan se hendes lejlighed på billedet ovenfor. Allerøverst i den midterste opgang. I baggrunden kan du skimte kanten af fjeldet Lille Malene.

KNRs webredaktør Martine og hendes mand Asger er fornylig flyttet ind i en lejlighed lidt foran den på billedet. Dem har jeg nævnt før her på bloggen.


Navnet Malenebugten skyldes, at Nuuks to fjelde, Store Malene og Lille Malene, støder ud til vandet. De fleste privatejede både hives op på land om vinteren. Men som du kan se ovenfor, ligger der endnu en hel del af dem i vandet ud for Qinngorput.


Selvom man ser bort fra den gode udsigt, er selve bygningerne i Qinngorput også eksklusive. Kontrasten til betonblokkene i midten af Nuuk er i hvert fald stor. Men i Qinngorput er der også tale om nye ejer- eller andelsboliger.


Ja, der bliver fortsat bygget på livet løs i Qinngorput. Boligmanglen i Nuuk er stor. Ventetiden på en almindelig lejebolig er over 20 år. Mange familier er derfor tvunget til at bo flere generationer under samme tag, fordi de unge ikke har noget sted at flytte hjemmefra til. Modsat er der godt med plads i lejlighederne i Qinngorput.

Det nye Landsstyre arbejder på at ændre boligmanglen. Efter 30 år med partiet Siumut ved magten, er der et kæmpe efterslæb på boligområdet. Dette viser sig især ved betonblokkene i midten af Nuuk, som jeg skal vende tilbage til senere.

Nuussuaq


Jeg har ikke taget så mange billeder med fra Nuussuaq, fordi du/I har set bydelen før. Det er nemlig her jeg bor. Billedet ovenfor er af bjerget Sermitsiaq, der ligger nord for selve Nuuk. Sermitsiaq har også lagt navn til en af Grønlands to landsdækkende aviser. Bare hvis du skulle undre dig over sammenfaldet af navne. Billedet er taget ved en lille lystbådehavn 300-400 meter fra min vakantbolig.

Nuussuaq ligger midt imellem selve Nuuk og Qinngorput. Du kan se, hvor de forskellige bydele ligger i forhold til hinanden ved at klikke ind på kortet, som er øverst til højre på bloggen.


Dette billede er taget fra en rundkørsel, der ligger 100 meter fra min vakantbolig. Du kan se skibakken løbe ned langs fjeldet fra toppen af Lille Malene i en stiplet linje. Om aftenen er lamperne tændt på løjpen, så den stiplede linje lyser op.

Den lille grå bygning yderst til venstre i billedet er Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

Skibakken har to løjper. Jeg har endnu kun været på den korte som løber mere fladt op yderst til venstre. Det er ikke dine øjne den er gal med, den lille løjpe er svær at se. Der er jo ingen grund til at udfordre skæbnen med mine evner på ski :-)

Nuuk


Sådan ser det berømte Bræt ud. Brættet er et marked, hvor de lokale fangere sælger fisk, rensdyr, moskus og hval for en slik. For eksempel gav jeg fornylig en 50'er for en stor klump rensdyrkød. Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvordan jeg skal tilberede den.

Der findes også et mindre bræt, som ligger nærmere min vakatbolig i Nuussuaq. Alle billederne her er dog fra det rigtige Bræt.



Fisken ovenfor er en rødfisk. De lever dybt under havoverfladen - helt op til 200 meter nede. Fordi deres fysik er vant til at færdes på dybt vand eksploderer - BANG! - deres øjne, når de bliver hevet op ad vandet. Derfor har rødfisken på billedet ingen øjne.

Hvis man er heldig, kan man se fangere i færd med at partere eller flå. Det var jeg! Nedenfor tager en fanger skindet af en sæl. Eller rettere: Piller sælen ud af dens skind. Advarsel: Hvis du ikke bryder dig om blod, skal du scrolle pænt forbi de næste to billeder.



Jeg advarede dig jo!? Nedenfor ser du kulturhuset Katuaq, hvor der både er biograf og cafe. Forhallen bruges også som koncertsted. Det var for eksempel her jeg var til Sume-koncert.


Om aftenen sender KNR talkshow-programmet "Pulaarfik" live fra cafeen (vinduet med lys allerforrest i billedet). Pulaarfik er et slags "Godaften Danmark"-program.

Når der optages Pulaarfik, kan man se drenge og piger rende frem og tilbage udenfor cafeens vinduer. Med håb om at komme i fjernsynet, hvis kameralinsen fanger dem i baggrunden. Det er sjovt at se, hvordan hele flokken af unger flytter sig hvinende i én bevægelse, når teknikerne skifter kameravinkel indenfor.


Når snakken går om bopæle i Grønland, tænker de fleste danskere nok på disse betonblokke, som ligger på stribe i midten af bydelen Nuuk. I baggrunden kan du skimte toppen af fjeldet Store Malene.

Som du nok kan se, er kontrasten til de lækre nye ejendomme med store ruder og udsigt til Malenebugten i Qinngorput stor. Men all right - forskel skal der vel også være: Lejlighedskomplekserne i Qinngorput er nybyggeri og ejerboliger, mens blokkene i Nuuk er 40-50 år gamle lejeboliger.


For et par måneder siden oplyste udlejningsselskabet at afgiften til vedligehold bliver hævet. For meget hærværk og et stort efterslæb på vedligeholdelsen, lød begrundelsen. Hmm. Synes du, at blokkene på billederne ser ud til at være blevet holdt vedlige? Nej, vel! Lejerne må undre sig over, hvad de penge de i årevis har betalt til vedligehold er blevet brugt til.

Nedenfor kan du se den største af blokkene i Nuuk: Blok P. I baggrunden kan Store Malene skimtes. Blok P huser 1-2 procent af Grønlands befolkning. Ja, du læste rigtigt: 1-2 procent! Jeg kender ikke det præcise antal beboere, men der bor mellem 500 og 1000 mennesker i denne bygning. Hvor mange lejligheder de deler ved jeg ikke.


Blok P er i så dårlig stand, at det ikke kan betale sig at restaurere den. Derfor skal betonklodsen rives ned, så man kan bygge en ny. Fordi der ikke er boliger nok til at huse de mange beboere andetsteds - på grund af boligmanglen - skal nedrivningen ske i etaper: Et par opgange bliver tømt ad gangen, og imens disse dele af ejendommen bliver revet ned, vil der fortsat bo mennesker i resten af bygningen.

Når den første del af den nye bygning er klar, og folk kan flytte tilbage, rykker de næste par opgange ud, så denne del af den gamle bygning kan rives ned osv. osv. Så vidt jeg husker sker det i fem etaper.


Det er ret tydeligt, at der bor mange mennesker i lejlighederne i Blok P. Hver kvadratmeter på altanerne bliver udnyttet mest muligt. For eksempel til cykler, tomme flasker og vasketøj. Det er tydeligvis også et par år siden, at altanerne har fået en klat maling. Men blokken skal som sagt også rives ned. Snart.

Samtidig er det også så som så med privatlivet i blokkene. Folk kan kigge ind ad vinduerne, når de skal besøge beboere på samme etage. Og i de nederste etager kan man kigge ind fra gadeplan. Lidt hyggeligt er det dog også: Da jeg tog billedet ovenfor gjaldede sangen "Love hurts" ud ad en åben altandør. Jeg kunne høre beboeren gav den hele armen på stemmebåndet: "Loooooooove huuuuuuurts", lød det. Op på hesten min ven, tænkte jeg.

Sådan en omgang skønsang er dog nok mere charmerende en lørdag eftermiddag end en sen hverdagsaften.

I hvert fald for naboerne :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar