Danske myter om Grønland

Grønlændere er evigt smilende eskimoer i nationaldragter. De bor i igloer og kører rundt på hundeslæder eller sejler i kajakker. Sådan lyder nogle af de danske myter om Grønland, jeg er stødt på efter at have bosat mig i Nuuk.

Myte 1: Grønland er DK

En dag stod jeg nede i Nuuk Kredsret. Da en dansk mand hørte, at jeg var journalist, sagde han, at jeg burde lave en historie om, hvor bøvlet det var, at han skulle sende en-eller-anden ansøgning til Ilulissat (en by 550 km nord for Nuuk). Hvordan det kan komme bag på ham, at der er længere mellem byerne i Grønland end i Danmark, er mig stadigvæk en gåde.

På samme måde giver det heller ikke mening at brokke sig over, at grøntsagerne er dyrere i supermarkedet, at gennemsnitslønnen er lavere, eller at her er koldere om vinteren end i Danmark (!). At komme her og dømme ting efter danske standarder giver på en lang række punkter slet ikke mening. De skal i stedet forstås på grønlandske præmisser.

Så det lyder måske banalt, men Grønland er ikke Danmark - Grønland er Grønland.

Hvor ligger hvad? Se Nuuk fra oven

Se et kort over de steder jeg har nævnt i min blog. For eksempel min vakantbolig, KNR, Mads & Anjas lejlighed og svømmehallen Malik. Som bonus til diverse børneforældre har jeg markeret Julemandens Postkasse. Og har endda et link til Julemandens hjemmeside - ja, sådan én har han!

Hvis du ikke selv kan finde ud af at bruge kortet (det er ikke så svært), har jeg lavet en lille brugsanvisning nedenfor.

"Alaaaaaaaaaarm!"

Læs hvordan det gik, da Jannik deltog i en turnering i firma-volley sammen med kollegerne fra KNR. Det endte med en masse blå mærker.

Bedst som vi tror, at der venter os grønlandshistoriens største røvfuld i volleyball, begynder et eller andet at bippe løs i frakken hos en af vores modstandere. Frakkens ejermand løber resolut op til publikumspladserne, flår en elektronisk dims ud ad inderlommen og vifter febrilsk løs med den over hovedet på sig selv.

”Alaaaaaaaaaaaaaaaaarm!”, råber han. Straks forsvinder det meste af modstanderholdet ud af hallen, og efterlader banen på den anden side af nettet næsten tom. Mit hold begynder øjeblikkeligt at juble!

Det er fredag aften, og jeg er til firma-turnering i volleyball i Godthåb Hallen. KNR er stillet op med to hold, der hver skal spille tre kampe. Lige nu ser mit hold ud til at vinde tredje og sidste kamp. Vores modstandere bliver nemlig diskvalificeret, hvis ikke de kan mønstre seks spillere til tiden. Og lige nu står der blot tre spillere på den anden side af nettet.

Tilbud: ”Tag 1 stk. kun 19,95”

Læs om komiske tilbud i grønlandske supermarkeder. Hvis man ser på udsalgsskiltene med danske briller, vel at bemærke. Noget er dyrt, andet er billigt.

Set med danske øjne er der mange absurde tilbud i Nuuks supermarkeder. Overskriften på dette blogindlæg henviser til sådan et, som fik mig til at klukke af grin i butikkens grøntafdeling. For havde tilbudsskiltet stået i et dansk supermarked, havde kunderne kigget sig over skulderne efter et skjult kamera. Og troet, der var tale om en spøg.

Med til historien hører, at personalet selv havde skrevet, hvor mange eksemplarer, kunderne ku' hive ned i indkøbskurven af den pågældende varer. Resten af teksten på skiltet var trykt på forhånd. Og for at fange kundernes opmærksomhed, havde butikken altså skrevet ”1 stk.”. I Danmark havde personalet uden tvivl skrevet ”Tag 4 stk. kun 19,95”. Eller slettet ordet ”kun” for ikke at latterliggøre kunderne. For der var hverken tale om en vandmelon eller en eksotisk frugt, som danske forbrugere er villige til at betale en flad tyver for.

Hverdagen i Nuuk

Læs hvilket indtryk Jannik har af hverdagen i Nuuk efter godt to uger i byen. Indlægget er det første, hvor læserne har bestemt, hvad emnet skal være via en afstemning øverst til højre på bloggen.

Kælke og snescootere står utålmodigt foran flere huse her i Nuuk. De virker som forvarsler om, hvad der på vej. Ligesom Noahs ark venter de blot på, at nedbøren fra oven skal løfte dem op fra jorden, så de kan transportere deres ejere ned ad kælkebakker eller rundt i byen.

Synet af Store Malene, fjeldet Ukkusissat, ved siden af byen virker også som et timeglas, der tæller ned til den vinter, som står foran os. Langsomt, men sikkert, bevæger grænsen mellem fjeldets hvide top og de brune og grå klippesider sig nedad. Næsten dag for dag. På et tidspunkt bliver gaderne og husene dænget til med sne – og så kan jeg ikke gå til arbejde og må i stedet køre med bus nummer 2 fra min bolig i Nuussuaq.

I disse rammer udspiller min hverdag sig. Umiddelbart er den ikke meget anderledes end i Danmark: Jeg står op, går på arbejde, taler med kolleger og kilder, går til redaktionsmøder, handler ind, laver mad, læser en bog eller ser fjernsyn og går derefter i seng. Ikke den store forskel. Men det føles stadig som om jeg er på feriekoloni. Alting er endnu meget nyt og spændende. Derfor er der også en hverdag, som udspiller sig omkring mig. Og som jeg endnu ikke helt føler mig som en del af.

Rensdyrlorte dårlige undskyldninger

Læs hvordan det gik, da Jannik tog på rensdyrjagt med to kolleger i Præstefjorden. I den sidste ende lykkedes det at nedlægge noget - men dog ikke noget de er stolte af.

Pust, gisp og støn! 200-300 meter længere oppe ad den stejle skråning venter Mikkel og Asger tålmodigt på mig med hver deres riffel. Mikkel er min redaktør hos Grønlands Radioavis, og Asger er gift med vores webredaktør. Vi har været tidligt oppe og er i Asgers båd sejlet ud til Præstefjorden for at plaffe rensdyr.

Fjorden ligger cirka to timers sejlads fra Nuuk. En gul sol skinner. Himlen er lyseblå med hvide streger. Og der er store grå sten og rødbrune buske hele vejen op ad skråningen. Enorme plamager af mos ligger som skræl på appelsiner over klipperne. Den regn, der er faldet tidligere på ugen, risler ad dybe furer fra toppen af fjeldet ned til fjorden, hvor Asgers båd ligger til anker. Flere steder er furerne spejlblanke som alufolie, fordi den flydende væske er frosset til en hård overflade. Det knaser også under støvlerne, når vi træder i de frosne buske. Små blåbærplanter titter frem hist og her.

Jeg kan kun se de to andre i frøperspektiv. De er tydeligvis mere garvede end mig til at færdes i det vilde terræn. Så jeg er med det samme sakket bagud. Suk!

Mit første indslag

Her kan du komme til at høre Janniks første indslag hos Grønlands Radioavis. Det var lidt af en udfordring at lave indslaget, fordi en del af ordene skal udtales på grønlandsk.